top of page

Taler tøjfirmaerne sandt?

Til venstre ses et lille uddrag af nogle artikler omhandlende H&M og Primark, som underbetaler deres arbejdere. På højre side ses nogle eksemplarer fra H&M og Primarks egne hjemmesider. Kontrasterne er tydelige, da de modsiger hinanden fuldstændig. På billedet til højre, hvor overskriften er "Fair Living Wage", skriver H&M at de vil have at alle arbejderne, der laver tøj, skal have en god løn. I nedenstående artikel, som handler om at H&M har underbetalt deres arbejdere, udtaler en fra H&M, at der var sket en fejl, fra deres side af. Jeg tænker, at de får det til at lyde som om, at det kun er produktionsfirmaets ansvar, at arbejderne får en løn, som dækker over basale behov. Men er det ikke også H&M's ansvar? Det er jo, trods alt, dem der vælger, at bestille deres tøj fra netop de firmaer, som laver tøjet billigst.

 

 

Man kan, på en måde, godt forstå H&M's valg af produktionsfirmaer. Hvis de vælger at få deres tøj lavet hos et lokalt firma, i for eksempel Europa, ville de være nød til at give disse arbejdere, måske, 10 gange så høj en løn, end hvis det havde været i et produktionsfirma i Bangladesh. Når tøjet så er lavet ville H&M være nødsaget til, at sælge en trøje, der normalt ville koste 100 kr., til 1000 kr. Eller sælge trøjen til samme pris, men med meget mindre profit på grund af de høje omkostninger. Forbrugerne ville vælge, at købe tøj andre steder fra, og H&M ville miste deres ellers trofaste kunder og deres høje indtjening. Det giver derfor mening, for H&M, at få deres tøj produceret i et U-land.

 

Man kan så spørge disse udviklingslande om hvorfor de så vælger at lave tøj til så lille en pris? Måske fordi deres eneste alternativ ville være, at samle skrald på en losseplads. 

 

Af Gabrielle

Det samme er tilfældet for Primark, som fortæller deres kunder, at de giver deres produktionsarbejdere gode vilkår og løn, men hvis man graver dybere er virkeligheden måske en anden? Man kan få den tanke, at tøjfirmaer mest tænker på, at fortælle deres forbrugere det de gerne vil høre. 

Disse to eksempler viser, at det som tøjfirmaerne selv siger, er i modstrid med visse artikler, hvor journalister har undersøgt forholdene. Det ser derfor ud som, at man ikke kan stole på tøjfirmaerne - og at deres mål bare er at sælge. Det udelukker dog ikke, at der faktisk er firmaer, som taler sandt og som forbruger er det derfor svært at gennemskue hvem man skal tro på. 

bottom of page