Som tidligere nævnt har fast-fashion og sweatshops stor indflydelse på modeindustrien, men også konsekvenser. Eksempelvis ulykken i byen Dhaka i Bangladesh:

 

Det var den 24. april 2013 kl. 09.00, da et bygningskollaps skete i byen Dhaka, Bangladesh. En ni-etagers fabriksbygning, kaldet Rana Plaza, styrtede sammen på bare få sekunder. Bygningen begravede hundredevis af tekstilarbjedere under murbrokkerne. Man fandt den sidste overlevende 17 dage efter katastrofen, og det samlede dødstal var ca. 1127 mennesker. Bygningskollapset bliver betegnet som historiens mest dødelige. Nogle af tekstilarbejderne, som overlevede kollapset, fortæller at bygningen allerede dagen før var begyndt at revne. Da blev tekstilarbejderne i første gang evakueret, men de fik senere hen odrer om at genoptage arbejdet.

 

”Jeg var bange og havde ikke lyst til at gå ind i fabrikken den dag”, fortæller 19-årige Arati Rani Das, som overlevede ulykken. Hun havde hørt et rygte om, at der var en revne i bygningen, men hendes overordnede forsikrede hende om, at alt var i orden. Desuden ville hun blive trukket en hel månedslån, hvis ikke hun kom på arbejde.

 

Men hvordan kan det være at chefen, Sohel Rana, lod arbejderne arbejde videre, selvom revner allerede var forkommet dagen før kollapset? En af grundende kunne være, at han ikke tjente særlig meget på det, og at én dag ville gøre hans omsætning dårlig, måske havde han derfor en egoistisk tankegang og var ligeglad med arbejderne.